En drøm af en dag
Alle har drømme. Store drømme, beskedne drømme, dagligdagsdrømme. Det vigtigste er at turde tale om og forfølge sin drøm – sætte drømmen fri og vise andre, at alle har ret til at drømme.
På Café Paraplyen på Frederiksberg har de afholdt en Drømmedag, hvor deltagerne kunne synliggøre og konkretisere deres drømme. De store malelærreder blev derfor rullet frem, kameralinserne blev pudset, og blyanten spidset til at skrive poetiske digte med.
Drømmedagen havde fokus på, at alle mennesker har ressourcer, kompetencer og drømme. Målet med dagen var at gøre det muligt at drømme og ikke mindst tale om dem. Der deltog 35 personer til arrangementet.
Lyst til at lave en Drømmedag?
KFUM’s Sociale Arbejde og Socialt Udviklingscenter SUS har i forbindelse med Drømmedagen udviklet en drejebog til, hvordan sociale caféer og væresteder kan arrangere en Drømmedag. I drejebogen finder du konkrete råd til, hvordan du kommer i gang og gennemfører en Drømmedag.
Læs mere
I magasinet ‘På vej – mod mere brugerindflydelse’ kan du læse artiklen Drømme uden endestation.